Alternativet er i dag i Frederiksborg Amts Avis, hvor vi sætter fokus på hvilke løsninger vi mener der skal arbejdes med, for at tiltrække og fastholde kvalificeret personale i de kommunale stillinger.
Startskuddet for valgkampen er gået, og de næste uger kæmper partierne om 21 pladser i byrådet her i Furesø.
Her kan du blive lidt klogere på, hvad vi står for som parti, og hvor vi har valgt at lægge vores fokus til dette kommunalvalg.
Til det formål har vi lavet lidt forskelligt materiale om disse emner, som vi deler ud i løbet af valgkampen. Men du kan selvfølgelig også downloade og læse her fra hjemmesiden.
Her er vores valgfolder, hvor vi fortæller lidt om selv, samt en kort opsummering af vores 4 mærkesager.
Klik på billedet af folderen herunder, for at åbne den i pdf format.
Alternativet Furesø KV21 folder
Vores første mærkesag handler om at gøre Furesø endnu grønnere. Den grønne dagsorden, hensynet til natur, miljø, klima og bæredygtighed, vil altid have vores højeste prioritet.
Klik på billedet af folderen herunder, for at åbne den i pdf format.
Et grønnere Furesø KV21 folder
Vores anden mærkesag handler om at gøre Furesø til en mere attraktiv arbejdsplads, så vi bedre kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale.
Klik på billedet af folderen herunder, for at åbne den i pdf format.
Furesø Kommune – en attraktiv arbejdsplads KV21 folder
Tredje mærkesag handler om at forbedre forholdene for borgere med handicaps eller særlige behov, herunder fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, ADHD spektrum diagnoser og andet.
Klik på billedet af folderen herunder, for at åbne den i pdf format.
Handicappolitik i Furesø Kommune KV21 folder
Med vores fjerde mærkesag ønsker vi at forbedre forholdene for de unge i Furesø. Blandt andet ved at øge deres egen indflydelse, samt motivere flere unge til at blive i kommunen frem for at flytte væk.
Klik på billedet af folderen herunder, for at åbne den i pdf format.
Emnet valgplakater er altid et hot emne, når valget nærmer sig.
Alternativets spidskandidat i Furesø plejer at gøre lidt særligt ud af sine, krydret med lidt humor, og traditionen tro skete det også denne gang.
I den forbindelse blev Allon Hein Sørensen inviteret en tur i studiet, for at tale om valgplakter generelt, og fortælle lidt om baggrunden for sin egen til dette kommunalvalg.
Klik på billedet, for at se programmet (kræver TV2 Play).
Her hos Alternativet i Furesø har vi, ligesom vi også gjorde til sidste folketingsvalg i 2019, valgt at genbruge vores plakater.
Nogle af dem er i sin originale form med de oprindelige grafikker, og med andre har vi klistret nye opdaterede papirplakater udenpå plastikpladerne.
Det har kostet en del knofedt, men det var smadder hyggeligt, og vi er stolte over, at vi sagtens hist og her (dog i beskedent omfang hvis man sammenligner med de andre partiers massive mængde af plakater) kan spottes i bybilledet, uden at det har været nødvendigt at producere nye plastikplader til formålet.
Vi ved, at nogle er modstandere af overhovedet at anvende plakater. Faktum er dog, at de virker, og det er en af de eneste muligheder vi som formodentlig kommunens fattigste parti har, for at skabe en smule synlighed omkring os selv, da vi ikke har råd til dyre avisannoncer, massive kampagner på sociale medier og lignende.
Vi sendte faktisk via lokalavisen for noget tid siden en opfordring til alle partier her i kommunen, om at lave en aftale om en begrænsning i det antal vi satte op i kommunen, og en henstilling til at blive bedre til at genbruge plakaterne. Ikke overraskende, fik vi desværre ikke en eneste tilkendegivelse fra nogle af de andre partier om, at det var en aftale man havde lyst til at være med i.
Ved vores supplerende opstillingsmøde, hvor vi fik endnu en kandidat på listen (Charlotte Torp Møller) til kommunalvalget, havde vi besøg af nuværende folketingsmedlem og ordfører for det meste Torsten Gejl samt tidligere folketingsmedlem valgt her i Nordsjællands storkreds Christian Poll.
Begge gav uvurderlige input og tips til, hvordan vi som kandidater og lokalforening får gjort os synlige og sat fokus på vores politik overfor borgerne lokalt i Furesø.
Torsten Gejl kommer endnu en tur til Furesø i løbet af efterårets valgkamp, hvor vi sammen med ham vil møde vælgerne i både Værløse og Farum.
Klik på billedet herunder, for at gå til artiklen.
Torsten Gejl og Christian Poll deltager i Alternativet Furesøs supplerende opstillingsmøde til kommunalvalget onsdag den 22. september i Farum.
Også tidligere medlem af Folketinget for Alternativet Christian Poll, som har været ordfører for alt det grønne og opstillet i Nordsjælland, kommer forbi.
Der er åbent for alle, der har lyst til at blive klogere på det grønne parti og deres ambitioner for, i hvilken retning Furesø skal trækkes politisk.
“Der bliver rig mulighed for en åben og nysgerrig dialog og debat mellem de fremmødte, medlemmer af lokalforeningen og partiets kandidater samt Torsten og Christian.
Det vil blive serveret drikkevarer samt økologisk hjemmebag fra partiets lokale formand og spidskandidat Allon Hein Sørensen
Ved de sidste budgetforhandlinger i kommunen gik Enhedslisten, SF og Alternativet sammen om at byde ind med et alternativt budgetforslag.
Vi har nu styrket samarbejdet yderligere, og indgår også et valgforbund i forbindelse med næste kommunalvalg.
For selvom vi er tre forskellige partier, så er vi ret enige om, at vi skal have styrket den grønne dagsorden, velfærden og borgerinddragelsen langt mere her i Furesø kommune.
Klik på billedet herover, for at læse artiklen hos Furesø Avis.