Skiftende regeringer har gennem en årrække pålagt kommunerne en stram økonomi, som har tvunget de enkelte kommuner til store besparelser. Der er ingen tvivl om, at kommunalpolitikerne rundt omkring oplever, at de må træffe svære valg. Det gælder også i Furesø.
Det er imidlertid helt afgørende, at de valg der træffes, bygger på klar information om, hvad forslagene indebærer, og hvilke konsekvenser de har for de enkelte borgere. Ellers er offentlighedens – og kommunalpolitikernes – indflydelse en illusion. Men alt for ofte ser vi, at de bitre sparepiller pakkes ind i forskønnende omskrivning, så det er svært at gennemskue hvad det egentlig handler om. Det gælder også de sparetiltag, man gennemfører i Furesø kommune.
Tag fx handicapområdet. Her har man sidste år vedtaget en ”omstillingsplan”. Af planen fremgår, at der skal spares 4,6 mill. kr. på service til de voksne handicappede i 2017 og 10,4 mill. kr. i 2018 (det er muligt at disse mål senere er justeret, bl.a. på grund af ankesager).
”Formålet med omstillingsplanen er at ruste området til at imødekomme ændrede krav og behov hos borgerne og samtidig sikre den nødvendige faglige omstilling sådan at kommunen kan levere de nødvendige velfærdsydelser inden for den økonomiske ramme”
Man vil på den baggrund ”vende bunken” og gennemgå navnlig de tunge sager. Men det skal ske inden for det politisk vedtagne serviceniveau. Men den pjece, hvor serviceniveauet i Furesø beskrives, er i store træk en gengivelse af, hvad der ligger i lovgivningen. Dog kan man sige, at der lægges særlig vægt på at gøre de handicappede selvhjulpne. Men det fremgår ikke, at dette skal ske ved, at man reducerer hjælp til borgere, der ikke kan klare sig selv. Desuden anfører Furesø kommune – i lighed med an række andre kommuner -at man skal satse på lokale løsninger.
Men alt i alt er det både i omstillingsplanen og i serviceniveauet svært at gennemskue helt konkret, hvad det hele betyder for borgerne.
Man kommer dog lidt nærmere, hvis man ser den opstilling, der er af den forventede effekt af sagsgennemgangen på handicapområdet.
Det fremgår bl.a., at man vil gennemgå de 20 sager, der er i Furesø om såkaldt borgerstyret personlig assistance til handicappede (BPA). Man regner med, at denne gennemgang i 2018 vil give 3,3 mill. kr. på 2018-budgettet. Det svarer til, at der i gennemsnit skal skæres godt 160.000 kr. pr. handicappet borger, der skal have hjælp til at klare sig i hverdagen. Nogle vil få skåret mere, andre mindre. Tilsvarende skal der spares 3,8 mill. kr. ved, at der lægges en mere restriktiv kurs, når der skal gives ydelser til børn med handicaps, når de bliver voksne. Der skal spares 40.000 kr. pr. sag ved at man gennemgår de 40 dyreste sager. Og der skal spares 2,8 mill. kr. ved, at handicappede der bor på specialinstitutioner i andre kommuner, i højere grad henvises til de boliger, kommunen kan tilbyde.
Der er selvfølgelig også småposter. Fx skal der spares 0,4 mill. kr. ved, at man i højere grad giver rådgivning til misbrugere, frem for at bevilge behandling. Det skal nok hjælpe!
Men det, man leder forgæves efter, når man søger at nå ind til kernen i de mange dokumenter omkring handicappolitikken i Furesø, er konkrete beskrivelser af konsekvenserne for borgerne. Det er vel ikke så svært at regne ud, at det har betydelige konsekvenser for hverdagen for de 20 handicappede, der får støtte af hjælpere i hverdagen, at man skærer for 160.000 kr. pr. person. Men det fremgår ikke, om man fx har overvejet konsekvenserne for, at de pågældende borgere kan leve et liv så tæt på det normale som muligt og så vidt muligt leve et liv baseret på egne valg. Det er ellers nogle af de principper, man finder i FNs handicapkonvention.
Helt konkret er der i dag borgere i Furesø, der har fået indskrænket den daglige hjælp så meget, at de står overfor at skulle flytte på institution. Det kan man ikke læse om i kommunens beskrivelser.
Der er også handicappede borgere, der fremover får svært ved at færdes omkring i kommunen, fordi man har indskrænket mulighederne for at få hjælp til boligindretning, så man kan komme op og ned ad trapper.
Det skal bemærkes, at nogle af de nye afgørelser er anket. Forhåbentlig bliver Furesø kommune sat på plads af Ankestyrelsen, som det er sket i ca. 1/3 af forrige års sager.
Man spørger imidlertid sig selv, om det virkelig er den kurs, politikere og borgere i Furesø ønsker – eller om man bliver lullet til at tro, at alt er i den skønneste orden, via de tekniske og forskønnende omskrivninger.
I budgetforudsætningerne til 2016-budgetter læser man bl.a.:
”Flere borgere vælger at flytte til Furesø og kommunen arbejder på tværs af opgaveområder fokuseret med effektiviseringer for at sikre, at vi kan bevare et godt serviceniveau, betale af på Furesø-gælden, sætte skatten ned og spare op til at udvikle kommunen. Siden 2010 har vi gennemført effektiviseringer af kommunens drift for mere end 220 mio. kr. og dermed omprioriteret ca. 10 procent af den samlede drift. Vi er samtidig en af de kommuner i landet, der har reduceret skattetrykket mest siden 2013. Også i de kommende år skal der findes effektiviseringer.”
Her har man et eksempel på den grundlæggende fortælling i kommunen: Man taler ikke om besparelser, men angiver, at man på én gang kan beholde et godt serviceniveau og effektivisere med 10 pct.
Virkeligheden er imidlertid – som handicapområdet illustrerer – at den borgernære velfærd oplever besparelser, der har mærkbare konsekvenser for de allersvageste af vore borgere.
Ifølge Danmarks Statistik ligger Furesø nummer 6 blandt landets 98 kommuner, når det gælder gennemsnitsindkomst pr. indbygger. Samtidig er det altså, ifølge kommunen, et af de steder, hvor skattetrykket er reduceret mest. Vi har altså råd til at træffe valg, så vi sikrer de svageste borgere et godt liv.
Men det kan kun sikres, hvis vi udvikler den politiske kultur og kalder en spade for en spade. Vi kan ikke træffe gode og anstændige valg, hvis vi gemmer nedskæringer af vejen.
Læs mere om vores udspil til en god og værdig handicappolitik i Furesø kommune her.
