Sensommerfest hos Alternativet Furesø

Vi inviterer til en lille hyggelig sensommerfest for alle medlemmer og venner af Alternativet i Furesø.

Traditionen tro bliver det et sammenskudsgilde, hvor vi hver især tager en (gerne spændende) ret med.

Lokalforeningen sørger for drikkevarer i form af vin, øl og sodavand.
Alle er velkomne, så inviter også gerne familie og venner.

Sæt kryds i kalenderen d. 7 september klokken 18:00, og mød op i Satellitten, Bymidten 46 i Værløse.

Læs mere og tilmeld dig på Facebook eller AlleOs, eller via email/telefon/SMS til Allon (allon.sorensen@alternativet.dk / 40794060).

Share this:

Forsinket julefrokost

I år inviterer vi traditionen tro til en forsinket julefrokost hos Alternativet i Furesø.

Som altid er det efter det klassiske sammenskudsgilde koncept, således at alle tager en ret med.

Øl, vin og vand kan købes til yderst rimelige priser, og ellers er man selvfølgelig velkommen til selv at tage med hvis man ønsker andet til ganen.

Alle er velkomne, både medlemmer og andre der måtte være interesserede.

Tilmelding enten via Facebook, eller ved at sende en mail eller sms til Allon.

Byd gerne ind med hvilken ret du tager med når du melder dig til, så vi ikke ender med at en masse tager det samme med. Jeg vil i den forbindelse opdatere Facebook begivenheden med oplysninger om hvem der tager hvad med, så kig evt. her.

Link til begivenheden på Facebook finder du her.

For spørgsmål eller tilmelding, kontakt Allon på:
allon.sorensen@alternativet.dk, eller telefon/SMS 40794060.

Vel mødt, vi glæder os til at se en masse af jer.

Share this:

Alternativets hjemløsepolitik

Vi har i Alternativet udviklet en hjemløsepolitik, og det har vi gjort i samarbejde med de hjemløse selv.

Du kan læse meget mere om det ved at klikke på billedet herunder.

Share this:

Alternativets finanslovsudspil

EN FREMTID I BALANCE – TAL TIL ET BEDRE SAMFUND 2018

Alternativet lancerer for første gang en finanslov, hvor vi konsekvensvurderer vores egen politik. Det betyder helt konkret, at vi vurderer hvilken effekt vores forslag har på både den økonomiske, sociale og grønne bundlinje.

Det gør vi fordi en Alternativ finanslov naturligvis skal bidrage til, at der står positive tal på alle bund- linjer, så vi sikrer en bæredygtig udvikling. Ved at måle på denne måde har vi altså aktivt taget vores egen medicin, og undersøgt hvordan vores udspil påvirker såvel den økonomiske, sociale og grønne bundlinje, men også ligestillingen i samfundet. Kort sagt er det vores bud på, hvordan man til enhver tid burde skrue en finanslov, der sigter mod en fremtid i balance, sammen.

LÆS HELE UDSPILLET HER > 

Share this:

Læs om os i Furesø Avis

I fredags afleverede vi for første gang nogensinde stiller- og kandidatlister.

Læs artiklen hos Furesø Avis, ved at klikke på billedet herunder.

Share this:

Alternativet i Furesø klar til deres første kommunalvalg

Fra venstre, Hanne Juel, Katarina Ritz og Allon Hein Sørensen

Alternativet i Furesø afleverede fredag deres kandidat- og stillerliste. Dermed er de tre kandidater, Allon Hein Sørensen, Hanne Juel og Katarina Ritz klar til efterårets valg.

Alternativet går til deres første kommunalvalg med mere end 315 kandidater i 81 kommuner på landsplan. I Furesø har det ikke været et problem at få solid opbakning og underskrifter fra borgerne, deriblandt både fra borgmesteren selv og flere siddende byrådsmedlemmer. Alternativet tog nemlig ved onsdagens byrådsmøde på frisk manér ordet, og spurgte hvem i forsamlingen der ville støtte op om opstillingen af det nye grønne parti med en underskrift, hvilket adskillige af de tilstedeværende politikere gjorde. Nu hvor listen er afleveret, er Alternativets første kommunalvalg i Furesø dermed for alvor skudt i gang.

Borgmester Ole Bondo Christensen er stiller for Alternativet i Furesø kommune.

I Furesø går Alternativet til valg på en række sager – blandt andet en generel afbureaukratisering og en omprioritering af de mange arbejdstimer der pt. bliver lagt i administrativt arbejde, rapportering, møder mm. Bliver det ønske virkelighed, kan man dermed som kommunalt ansat i højere grad få mulighed for at udføre flere af de vigtige kerneopgaver, der løfter kvaliteten og velfærden for borgerne.

En højere grad af gennemsigtighed og borgerinddragelse i det politiske arbejde er også noget der står højt på ønskelisten hos det Alternativet, der mener at der er rig mulighed for væsentlige forbedringer hvad dette angår. F.eks. via borgerdrevne forslag i byrådet, og ikke mindst at man fra kommunens side bliver bedre til at lytte til de høringssvar man får.

Får Alternativet mulighed for at få politisk indflydelse, er store dele af velfærdsområdet noget der vil blive prioriteret højt, både hvad angår daginstitutioner, ældrepleje, handicapområdet mm. Partiet støtter også op om idéen om ansættelse en uafhængig borgerrådgiver, det skal hjælpe borgerne med at navigere i det til tider komplekse kommunale system, fungere som bisidder, hjælpe i forbindelse med klager og lignende.

Alternativets politik tager altid udgangspunkt i, at der skal være sorte tal på alle tre bundlinjer; den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Det er derfor kritisk, at man aldrig går på kompromis med den miljømæssige eller sociale indsats, fordi man øjner en mulighed for at spare penge. Omvendt skal der også være en realistisk tilgang til økonomien, og de tiltag der koster penge, bør man også stå på mål for hvordan man har tænkt sig at finansiere.

Tilslutningen til Alternativet i Furesø kommune lå ved folketingsvalget i 2015 pænt over landsgennemsnittet, og lokalforeningen håber derfor også på et rigtig godt resultat til efterårets valg, med mindst en men gerne flere alternativister i byrådet. Alternativets lokalpolitik i Furesø er løbende under udvikling, og man kan læse mere på partiets hjemmeside på alternativet.dk/furesoe.

Listen blev afleveret af de tre byrådskandidater på det nye rådhus ”Sløjfen” i Værløse fredag d. 29 september.

Share this: